Den Almægtige Skaber

Udfra de 3 alternativer(fra "livets spørgsmål"), kommer man til en konklusion og det er, som førnævnt at der skal eksistere En Skaber. En Skaber der opretholder balancen i naturen, stjerner, måner, galakser og m.m. En Skaber ingen er ved Hans lige.

Muslimerne tror blandt andet på en Skaber, En opretholder af hele universet. Islâms grundlæggende tro er, at tro på En Gud - En Herre. Hvilket passer perfekt med førnævnte konklusion.

I kristendommen hævder kristne at, Gud er og bliver en Treenighed (Tre i en dvs. Gud, Jesus og Helligånden), på trods af Moses (fred være med ham) ord:

"Hør, Israrel! Herren vor Gud, Herren er En"

I 5. Mosebog 6:4

På trods af, at treenigheden er blevet til det essentielle doktrin i kristendommen, er der ironisk nok, ingen skriftlige belæg for den. Selve doktrinen om denne såkaldte "treenighed", opstod først ved et kirke møde i Nikæa omkr. år 325 e.kr. og blev først erklæret officelt i år 451. 1

Jesus, som også var jøde bekræfter det selvsamme budskab, som det første budskab i Mark. Evang, 12:29. Hvilket beviser at Jesus ikke kom med et nyt budskab.

Endvidere tror jøder ligesom de første kristne ikke på treenigheden. Hvorfor har Gud ikke åbenbaret sig til dem, som en treenig gud?

At læse og skabe sig en viden for at opnå sandheden er nemt, og krævende. Men det er alt energien værd. For alt har sin ende i denne verden, og hvorfor ikke søge efter ens sande oprindelse, mening med livet?

For lige at vende tilbage til emnet, så er Gud ikke en treenig gud. Ingen muslim vil ved sine fulde fem vove og påstå at Gud er tre.
Selv Guds budskab i blandt andet:

Esajas' bog, 43:10,
"Mine vidner er I, så lyder det fra Herren, Min tjener, hvem Jeg har udvalgt, at I må kende det, tro Mig og indse, at Jeg er den eneste. Før Mig blev en gud ej dannet, og efter Mig kommer der ingen"

Og i Zakarias' bog 14;9:
"Og Herren skal være Konge over hele jorden. På hin dag skal Herren være En og Hans navn være et"

Eller i Salmernes bog, 86:8;
"Der er ingen som Du blandt guderne, Herre, og uden lige er Dine gerninger."

1. Krønikebog 17:20 [følgende gentages i 2. Samuelsbog 7:22]
"Herre! Ingen er som Du, og der er ingen Gud uden dig, efter alt hvad vi har hørt med vores ører."

I 5. Mosebog 4:35,
"Du fik det at se, for at du skulle vide at Herren og Ingen anden er Gud"

Eller denne passage, der erobrede mit hjerte, fra 1. Krønikebog 8:23,
"...Herre, Israels Gud der er ingen Gud, som Du I himmelen oventil og på jorden nedentil"

De disse nævnte passager, indikere essen af Enheden af Skaberen, Den Al-mægtige. Hvorfor skulle Gud ændre sin essens fra at være en Gud, til at dele sig op og blive tre? Derudover bekræfter disse, den forseglet sandhed - Qurânens budskab, som er Guds sidste testamente. Blandt andet i surâh Taha[nr. 20], vers 98:

"Your God is only Allah, than Whom there is no other God. He embraceth all things in His knowledge"


kilder:1. Rul evt. ned til år 325 og derefter til 451 på dette link, som for iøvrigt er et blandt mange med samme udlægning:
http://www.jmarcussen.dk/historie/Religion/relhist/konsil.html".

Livets spørgsmål ?

Livets spørgsmål er mange, og ligeledes er svaret på de fleste velkendte. Man må udforske og se, undersøge og udlede. For livet er på mange måder interessant og fuld af masse udfordringer. Det handler om at leve i bogstavligste forstand. Og der udover. Livets små detaljer er betydningsfulde og er forudsætninger for oplevelsen af de store.

Når man er "sat" på et sted, som eksempelvis jorden, der i sig selv er et smukt fænomen blandt de mange, så må man tilpasse sig en tilværelse/livstil for at kunne begå sig. Hvorfor skal man begå sig? intet kommer af sig til. Man bliver nød til at stræbe for at opnå psykiske og fysiske goder. Ligesom det danske ordsprog der lyder: "Man må yde for at nyde".

Livet er fuld af en masse udfordringer. Nogle lettere end andre og andre sværere end andre, men igennem dem det skal man for at komme videre. Det ligger i menneskets natur at stræbe efter nye udfordringer, selvom man nogle gange kan føle det bliver for meget og "føler" behov til at opgive.

Hvordan er universet opstået? jorden så præcist placeret? tyngdekraften? hvordan er mennesket skabt? Hvad laver vi her? vores funktion? alle disse spørgsmål og m.fl. må man havde undret sig over på et tidspunkt i livet? Eller vil komme til det, jo ældre man bliver og jo mere ens viden forøges.

Livets opståen, menneskets skabelse, jorden, atmosfæren og universet alle disse fænomener er til at blive fascineret af. Vi faktisk har en funktion på denne jord og at der er en menig med denne funktion. Det handler ikke blot om at blive født, at vokse, gå i skole, gymnaise/starte på en erhvervs uddannelse, skabe en karriere, blive gift, få et par børn, og så dø. Nej, slet ikke. Det handler om en dybere mening med livet. Selvfølig er det rart med disse meningsfulde mål i livet, men der stikker noget dybere end såsom.

Hvad? Ville man så stille sig. Hvad kan være mening med dette liv, denne jord, som hver evig eneste dag betrædes, denne atmosfære der hverdag beskytter mennesket imod UV strålinger, ukendte objekter m.m.?

En Skaber? - Ja! Hvorfor?

Det er ikke vanskeligt at konstatere, at der findes en Skaber. Tvært imod er det nemt, for den der vil søge til sandheden. Man må stræbe med alle midler for at opnå et mål. For at komme frem til at der eksistere en Skaber, kan man benytte sine sanser, fx. sit syn og kigge på universets opståen - dette kræver ingen specielle færdigheder, blot at tænke sig godt om. Man kan analysere universet for derved at konstatere at der til slut findes en Skaber, som har skabt alt/alle.
Man kan opdele sin "konklusioner", således man har disse alternativer:

1. Universet selv har skabt sig selv
2. Alt er opstået tilfældigt ud af intetheden
3. Alt er skabt af en Skaber, et 'Væsen' - der ikke selv er skabt

Alternativ nr. 1 kan ikke være korrekt, for det ville betyde at universet skulle være tilstede førend, det var tilstede for at skabe sig selv, hvilket er (logisk nok) umuligt.

Alternativ nr. 2 er endvidere ligeledes ikke korrekt, idet det er en fastlagt naturlov, at når som helst en begivenhed indtræffer i universet el. jorden, så sker det altid via to el. flere tings påvirkning af hinanden. Desuden kan man konstatere at når ingenting eksisterer, så kan der ikke forekomme nogen somhelst form for begivenhed, hvorfor der ikke kan opstå noget tilstede ud af intetheden.

Derfor er der kun en mulighed tilbage, og det er at der skal eksistere en Skaber, der har skabt alt ud af intet, uafhængigt af alt og alle. Skaberen kan ikke sanses direkte - og det er ikke ensbetydigt med at Skaberen ikke findes. Det er ganske ligesom ens nabo, som er hjemme, men blot ikke synlig el. hørlig.

Skaberen skal have skabt det hele ud af intet, da Han ellers vil have behov for materialet til skabelsen, og dermed være underlagt et behov, Han ikke selv har fastlagt. Derfor er Skaberen evig og uafhængig, uden behov for andet/andre. Endvidere skal Han være fuldkommen, da han ellers vil have behov for fuldkommenhed. Fuldkommen er det modsatte af mangelfuld, og hele universet med alt dets indhold er mangelfuldt.

Lidt at tænke over..
Æret være Skaberen, Al pris og tak tilkommer Ham alene!

Hjertets vej

Rytmen i mit hjerte for, som en vild

Aldrig troede jeg den ville blive mild

Hård og streng, var min vej

Jeg gik og troede jeg var sej

Indtil en dag, hvor sløret, det forsvandt fra mine øjne

og Alting blev krystal klart, som den gyldne stjerne

For indre ro og fred det fandt mit hjerte

og al smerte synes at forsvinde

Da islams strålende lys erobrede mit hjerte,

vandt jeg en rytme mild, som en moders hjerte

mod sit barn