Løb Løb Løb!

Engang for længe siden var der en kejser der sagde til sin rytter, at hvis han kunne ride på hans hest og dække så meget landområde, som han ville, så ville kejseren give ham det landområde han havde dækket.

Sikker i sin sag, hoppede rytteren hurtigt op på sin hest og red hurtigst muligt, for at dække så meget jordområde som muligt. Han blev ved med ride og ride, piskede hesten til at ride hurtigst muligt. Han kom til et punkt, hvor han havde dækket et omfattende landområde og han var udmattet og var ved at dø.

Derefter spurgte han sig selv, ”Hvorfor pressede jeg mig selv så hårdt for at dække så meget landområde? Nu er jeg ved at dø og jeg har blot brug for et meget lille område til at begrave mig selv i”.

Denne historie er ligesom med rejsen af vores liv. Vi presser meget hårdt på i dagligdagen for at tjene flere penge, for at opnå magt og berømmelse.
Vi forsømmer vores helbred, tid med vores familie og til at værdsætte den omkringliggende skønhed og de fritidsinteresser vi elsker.

En dag når vi kigger tilbage, vil vi indse at vi virkelig ikke har behov for så meget [materialistisk], men til den tid har vi ikke muligheden for at vende tilbage, til hvad vi har mistet!

Historien er taget fra Qisas, men oversat af undertegende.

Lad det ikke være forsent, åben dine øjene og se. Stræk dine hænder for at modtage denne gave. Hold fast i denne, for det gælder sandlig dit liv!