Livets spørgsmål er mange, og ligeledes er svaret på de fleste velkendte. Man må udforske og se, undersøge og udlede. For livet er på mange måder interessant og fuld af masse udfordringer. Det handler om at leve i bogstavligste forstand. Og der udover. Livets små detaljer er betydningsfulde og er forudsætninger for oplevelsen af de store. Alternativ nr. 1 kan ikke være korrekt, for det ville betyde at universet skulle være tilstede førend, det var tilstede for at skabe sig selv, hvilket er (logisk nok) umuligt. Alternativ nr. 2 er endvidere ligeledes ikke korrekt, idet det er en fastlagt naturlov, at når som helst en begivenhed indtræffer i universet el. jorden, så sker det altid via to el. flere tings påvirkning af hinanden. Desuden kan man konstatere at når ingenting eksisterer, så kan der ikke forekomme nogen somhelst form for begivenhed, hvorfor der ikke kan opstå noget tilstede ud af intetheden. Derfor er der kun en mulighed tilbage, og det er at der skal eksistere en Skaber, der har skabt alt ud af intet, uafhængigt af alt og alle. Skaberen kan ikke sanses direkte - og det er ikke ensbetydigt med at Skaberen ikke findes. Det er ganske ligesom ens nabo, som er hjemme, men blot ikke synlig el. hørlig.
Når man er "sat" på et sted, som eksempelvis jorden, der i sig selv er et smukt fænomen blandt de mange, så må man tilpasse sig en tilværelse/livstil for at kunne begå sig. Hvorfor skal man begå sig? intet kommer af sig til. Man bliver nød til at stræbe for at opnå psykiske og fysiske goder. Ligesom det danske ordsprog der lyder: "Man må yde for at nyde".
Livet er fuld af en masse udfordringer. Nogle lettere end andre og andre sværere end andre, men igennem dem det skal man for at komme videre. Det ligger i menneskets natur at stræbe efter nye udfordringer, selvom man nogle gange kan føle det bliver for meget og "føler" behov til at opgive.
Hvordan er universet opstået? jorden så præcist placeret? tyngdekraften? hvordan er mennesket skabt? Hvad laver vi her? vores funktion? alle disse spørgsmål og m.fl. må man havde undret sig over på et tidspunkt i livet? Eller vil komme til det, jo ældre man bliver og jo mere ens viden forøges.
Livets opståen, menneskets skabelse, jorden, atmosfæren og universet alle disse fænomener er til at blive fascineret af. Vi faktisk har en funktion på denne jord og at der er en menig med denne funktion. Det handler ikke blot om at blive født, at vokse, gå i skole, gymnaise/starte på en erhvervs uddannelse, skabe en karriere, blive gift, få et par børn, og så dø. Nej, slet ikke. Det handler om en dybere mening med livet. Selvfølig er det rart med disse meningsfulde mål i livet, men der stikker noget dybere end såsom.
Hvad? Ville man så stille sig. Hvad kan være mening med dette liv, denne jord, som hver evig eneste dag betrædes, denne atmosfære der hverdag beskytter mennesket imod UV strålinger, ukendte objekter m.m.?
En Skaber? - Ja! Hvorfor?
Det er ikke vanskeligt at konstatere, at der findes en Skaber. Tvært imod er det nemt, for den der vil søge til sandheden. Man må stræbe med alle midler for at opnå et mål. For at komme frem til at der eksistere en Skaber, kan man benytte sine sanser, fx. sit syn og kigge på universets opståen - dette kræver ingen specielle færdigheder, blot at tænke sig godt om. Man kan analysere universet for derved at konstatere at der til slut findes en Skaber, som har skabt alt/alle.
Man kan opdele sin "konklusioner", således man har disse alternativer:
Skaberen skal have skabt det hele ud af intet, da Han ellers vil have behov for materialet til skabelsen, og dermed være underlagt et behov, Han ikke selv har fastlagt. Derfor er Skaberen evig og uafhængig, uden behov for andet/andre. Endvidere skal Han være fuldkommen, da han ellers vil have behov for fuldkommenhed. Fuldkommen er det modsatte af mangelfuld, og hele universet med alt dets indhold er mangelfuldt.
Lidt at tænke over..
Æret være Skaberen, Al pris og tak tilkommer Ham alene!
fredag, december 08, 2006
Livets spørgsmål ?
