En Ære

Mine hænder er bundet fast
Mit hjerte er solidt og trofast 
Ilden i mit hjerte har taget over hånd,
Den brænder snart alt bånd
 
Mine visioner føles så ægte
Måske fordi intet er umuligt at fægte
 
Smilet gror på mine læber i håbet om at se dig,
Og ikke længere for denne meningsløse vej
 
Kærligheden har længe forvirret mit sind,
Men alt blæses væk som en stille vind
 
Jeg kunne starte med en pind,
Bygge videre, ud og ind
 
Et lille træhus i min drøm,
Mit håb gror så hårdt, som et søm
 
Al hvad jeg vil mærke er din nærhed,
Lige overfor mig reflekterende med din kærlighed
 
Mit øjes tåre er kun dig værd
Jeg behøver intet sværd
 
Alt hvad jeg behøver, er belyst fra dig.

Til ære for profeten Muhammad,
Guds fred og velsignelser være med ham.
 

Ya Allâh

Time has gone and
things have changed

And

You are the Strong,
Ya Allâh

The lighten Nûr,
never pass away
It stays right here,
Not there and everywhere

Time has gone and
things have changed

And

You are the Patient,
Ya Allâh

I just have to open up,
and the guiding Nûr
will never stop.

The Name of Yours,
fills my heart with an intense
khushu'u and energy source

Time has gone and
things have changed

And

You are the Giver,
Ya Allâh

In the darkest night,
are You there, in a time where
nothing can be sight

Time has gone and
things have changed

And

You are the Hearer,
Ya Allâh

Only the sound of my tears,
under every prostation
You console my fears

"We belong to Allâh and
to Him will we return"

"Inna Lîl Lahî wa Ilayhî Raji'un"

Are the last words of my
heart which will never
changes [InshaAllah].

A Creation of Allâh

Blue sea cover my mind
Passions runs so high
All that just to remind

Every pea crystallize
To keep this sight
Holding and idealize
In my heart...

Fish scales,
Silver, blue and red coluring
Through the sea are they glittering

In adoration to Him
Who turned them into creation
How fabolus are the creations of Allâh

Hjertets vej

Rytmen i mit hjerte for, som en vild

Aldrig troede jeg den ville blive mild

Hård og streng, var min vej

Jeg gik og troede jeg var sej

Indtil en dag, hvor sløret, det forsvandt fra mine øjne

og Alting blev krystal klart, som den gyldne stjerne

For indre ro og fred det fandt mit hjerte

og al smerte synes at forsvinde

Da islams strålende lys erobrede mit hjerte,

vandt jeg en rytme mild, som en moders hjerte

mod sit barn