Mine hænder er bundet fast
Mit hjerte er solidt og trofast
Ilden i mit hjerte har taget over hånd,
Den brænder snart alt bånd
Mine visioner føles så ægte
Måske fordi intet er umuligt at fægte
Smilet gror på mine læber i håbet om at se dig,
Og ikke længere for denne meningsløse vej
Kærligheden har længe forvirret mit sind,
Men alt blæses væk som en stille vind
Jeg kunne starte med en pind,
Bygge videre, ud og ind
Et lille træhus i min drøm,
Mit håb gror så hårdt, som et søm
Al hvad jeg vil mærke er din nærhed,
Lige overfor mig reflekterende med din kærlighed
Mit øjes tåre er kun dig værd
Jeg behøver intet sværd
Alt hvad jeg behøver, er belyst fra dig.
Til ære for profeten Muhammad,
Guds fred og velsignelser være med ham.
mandag, december 14, 2009
En Ære
Indsendt af Al-Mumîna kl. 02.14
Etiketter: Poesi af Al-Mumina
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar